• Succesfuld udrulning af miljø-krus på Smukfest

    Источник: BDK Borsnyt / 30 авг 2024 07:39:08   America/Chicago

    Gæsterne på Smukfest blev i år introduceret til en ny type ølkrus. De nye krus er genanvendelige, men for at konceptet skal fungere, kræves det af gæsterne, at de skal levere dem tilbage til baren efter hver øl eller sodavand. En præmis som gæsterne i den grad har taget alvorligt, oplyser Royal Unibrew i en pressemeddelelse. - Vi troede, at vores mål om at indsamle 75 procent på Smukfest var meget ambitiøst. - Det har dog vist sig, at intet mindre end 95 procent af krusene er kommet retur, hvilket vi er overordentligt tilfredse med, siger Casper Frimann, der er business development og CSR manager i bryggerivirksomheden, i pressemeddelelsen. Royal Unibrew leverede i alt 1.154.000 af deres nyligt introducerede cirkulære krus til festivalen. De er udviklet i et samarbejde mellem Royal Unibrew og emballagevirksomheden Faerch i Holstebro. Krusene er blevet testet på 36 festivaler og koncertsteder ud over Smukfest, og resultaterne har været over al forventning. Det oplyses, at det særlige ved krusene er, at der ikke skal bruges energi i forbindelse med rengøring, og at de stadig kan genanvendes, selv om de skulle gå i stykker undervejs på en festival. Ifølge Casper Frimann er det ikke muligt, hvis man for eksempel gør brug af de vaskbare krus, der også benyttes på diverse festivaler og koncertsteder. - Det kan generelt variere, om vaskbare eller genanvendelige krus er den bedste løsning, men med den høje returprocent på for eksempel Smukfest er vores cirkulære løsning optimal. - På den måde kan krusene i princippet indgå i et uendeligt cirkulært loop, hvilket betyder, at vi behøver markant mindre ny plast til produktionen af nye krus, siger Jesper Emil Jensen, der er regional CEO i Faerch. Kruset bliver efter retur sendt til Faerchs fabrik via Dansk Retur System og genanvendt til nye krus. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/danmark/succesfuld-udrulning-af-miljoe-krus-paa-smukfest
Опубликовать